Feriehus Tourrettes sur Loup
Ejendoms Beskrivelse
Feriehus Tourrettes sur Loup
Nyrestaureret skøn udsigtsvilla på 240 m2, smagfuldt indrettet og med egen swimmingpool og udendørs køkken med grill. Der er plads til 8 personer, og villaen er ideel for 2 familier. Villaen er beliggende i bjergene i det skønne Provence nedenfor Middelalderbyen Tourettes sur Loup. Fra villaen er der en skøn udsigt til bjergene omkring Tourettes sur Loup, til byen og fra terassen er der en pragtfuld udsigt til Middelhavet og bjergene. Der er 5 km til Vence og 15 km til Nice.
Beskrivelse af huset:
Generelt: 2 etages nyistandsat provencalsk hus, beregnet til 8-10 personer og ideel til 2 familier lejes ud hele året. Villaen har oliefyr, pejs, internetforbindelse samt koldt og varmt vand.
Indendørs:
Øverste etage:
Opholdsstue: Pejsegruppe med fladskærmstv og dvd samt spiseafdeling med spisebord, 8 stole. I kælder findes 1 højstol til baby.
I spiseafdelingen er der endvidere en trappe op til en stor indvendig svalegang med sofagruppe og skrivebord, hvorfra man også kan nyde den smukke udsigt til Middelhavet.
Åbent køkken: Køle- og fryseskab, keramisk elkomfur med ovn, opvaskemaskine, emhætte, elkedel og mikroovn.
2 lækre værelser hver med dobbeltseng og eget badeværelse. Det ene værelse har endvidere toilet. 2 separate toiletter.
Nederste etage:
2 store værelser med dobbeltseng, begge med eget badeværelse med toilet. Det ene værelse har endvidere en babyseng og en sovesofa med mulighed for opredning. Fra dette værelse er der også udgang til swimmingpoolen og en lille terrasse via 2 store franske dobbeltdøre. Vaskemaskine og tørretumbler.
Udendørs:
I forlængelse af øverste etage er der en stor udsigtsterasse med et meget stort mosaikbord og 10 stole samt mulighed for overdækning med markise. Ved køkkenet er der en skøn morgen-terresse med en skyggefuld pergola.
Beliggende ud for nederste etage er der en stor swimmingpool på 11,5 x 5 m, som både kan benyttes til svømning og leg. Der er udendørsbruser med koldt og varmt vand. Der er en skøn solterrasse og solvogne.
Der er endvidere et overdækket udendørs køkken på 40 m2 med stor åben grill, varmt og koldt vand, køleskab, stort spisebord med 8 stole samt 4 solvogne.
Der er en ca. 1700 M2 grund med petanquebane i baghaven og mulighed for at spille bordtennis. Mulighed for parkering på grunden bag aflåst gitterport for 2 biler.
Området Tourettes Sur Loup:
Fra huset er der kort gå-afstand til Tourrettes, hvor der er marked hver onsdag formiddag. Her er restauranter, cafeer, supermarked, mange former for butikker med kunst og håndværk, golf, svæveflyvning, tennis, lystfiskeri, windsurfing, søen lac St. Cassien med pedalbåde mm.
Fra området er der kort afstand til rigtig mange turmuligheder, fantastiske badestrande, berømte byer Cannes, Antibes St Tropez og Nice. Der er mange spændende aktiviteter i bjergene: Cykling, vandland, sejlsport, klatring, rafting, vandring mv. Alt inden for 1 times kørsel.
Om vinteren er der mulighed for at køre til mange meget attraktive skisportssteder: Gréolières (45 min) eller Auron, Valberg og Isola 2000 (ca. 1:45 time). Feriehus Tourettes sur Loup, i Topklasse.
Tilgængelighed
M | T | O | T | F | L | S |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | ||||
4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 |
M | T | O | T | F | L | S |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | ||||||
2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
30 | 31 |